Træningsanbefalinger

Optimal udvikling opnås bl.a. ved at tilrette træningen til barnets udviklingsstadie/biologiske alder. Figuren viser de overordnede retningslinjer for fordelingen af forskellige træningsformer i relation til udviklingstrinet. I denne forbindelse skal træneren dog huske på, at den biologiske alder kan adskille sig betydeligt fra den kronologiske alder.

Hvis et barn er meget tidligt udviklet, bør man således bruge anbefalingerne for aldersklassen over barnets alder. For et sent udviklet barn bør man omvendt gøre brug af anbefalingerne for aldersklassen under barnets alder.

For at kunne lave en god træning er det desuden nødvendigt, at man som træner er bevidst om de to grundlæggende principper bag al træning, nemlig specificitetsprincippet og overbelastningsprincippet.

Specificitetsprincippet: Kroppen tilpasser sig specifikt i forhold til det, den udsættes for! Dette betyder fx, at man skal træne i intensiteter, som udfordrer de parametre, man ønsker at forbedre med træning. Hvis man fx ønsker at forbedre den maksimale iltoptagelse, bør man træne med intensiteter, som ligger tæt på og udfordrer den maksimale iltoptagelse.

Overbelastningsprincippet: Gennem evolutionen har vores krop lært at spare på energien og kun forbedre fysiologiske parametre, hvis dette er nødvendigt. Dette betyder, at træningen kun vil have en effekt, hvis den er hård nok. Belastningen skal selvfølgeligt afstemmes udøverens niveau og tillade tilstrækkelig restitution.

Download: U14 programmer, U16 programmer, U18 programmer

 

Årsmagasin 2017

Magasinet udgives årligt af Dansk Kano og Kajak Forbund til medlemsforeninger, medlemmer, annoncører, sponsorer og andre samarbejdspartnere og interessenter.

Download

ATK - Aldersrelateret Træningskoncept

ATK

Kompendiet giver anbefalinger til afstemt og optimeret træning i forhold til de udviklingsniveauer, børn gennemgår fra før-puberteten, puberteten og efter-puberteten.

Download